Kompetera Managed Services

Mest IT for pengene med Kompeteras services

Cloud Services Provider og Managed Services Provider. Eller på godt dansk: Effektiv (selv)betjening og håndtering af det hele for kunden. Det kan Kompetera også.

Skyen er ikke et sted, den er en servicemodel og er vores kunders mulighed for enkel og effektiv licens- og softwareadministration. Kompeteras CSP-portal gør det let at skure op og ned for licenser og software alt efter behov.

Når IT og forretning smelter sammen, får IT-afdelinger nye prioriteter. Effektiv drift og support af infrastruktur og digitale arbejdspladser forbliver IT-afdelingers ansvar, men ikke nødvendigvis deres opgave.

Kompeteras MSP-platform giver IT-afdelinger og virksomheder fri til at prioritere udvikling og effektiv betjening af forretningen. Vores tjenester har det tilfælles, at de er udviklet på basis af praktisk erfaring med, hvad der virker og giver mest værdi for pengene. Hver af tjenesterne består af den kombination af digitale værktøjer og erfarne konsulenter, der er vores kunders sikkerhed for effektiv drift og support.

Den software og de licenser, I behøver - og kun når, I behøver dem

Traditionel administration af software og licenser er bøvlet og tidskrævende. Virksomheder risikere både at have for få og for mange licenser. Det første koster, når Microsoft tjekker. Det andet koster mere end nødvendigt.

På Kompeteras CSP-portal er prisen per måned for at leje licenser til Microsofts softwareprodukter de samme som for at købe. Licenser faktureres efter forbrug og kan opsiges uden varsel.

Det giver administrative og kontante fordele.

Office 365

Sikker, effektiv og brugerbetjent udrulning og drift af digitale arbejdspladser

Vejen til mere sikker og effektiv udrulning og drift af digitale arbejdspladser er brolagt med standardisering. Ensartethed er forudsætningen for den automatisering og outsourcing, som kan levere mere effektiv IT.

Udrulning og drift af digitale arbejdspladser fylder stadig mere i virksomheder og deres IT-afdelingers dagligdag. Forklaringen er selvfølgelig at kombinationen af digitale arbejdspladser og dygtige medarbejdere er en primær værdiskabende faktor.

Client-as-a-Service (CaaS) er virksomheders mulighed for at samle sikker drift og effektiv support i én samlet lejeaftale med single-point-of-contact og til en fast månedlig omkostning. Vi sammensætter hardware, software og services til den CaaS-løsning, der tjener kundens forretning bedst.

CaaS

Backup og gendannelse af data

Det er fristende at tænke, at backup er lig med gendannelse. Og det er farligt. At backupfunktionen kører, som den skal, er ikke nogen garanti for, at data kan gendannes, når det kræves. En nødvendig betingelse er rene data. Hvis datakilden er korrupt, kan data godt lagres men ikke gendannes.

Løbende og overvåget monitorering og test af backup- og gendannelsesfunktioner giver den grad af sikkerhed og tryghed som kræves, når forretninger bliver (stadig mere) datadrevne og dataafhængige.

Vi tager hånd om det hele - både licenser, opsætning, backup, overvågning, datatjek og gendannelse. En backup og restore aftale med Kompetera giver sikkerhed og tryghed for, at data altid er at finde for enden et telefonopkald, hvis I rammes af cryptolockerangreb eller ’blot’ et nedbrud.

Backup og gendannelse

Aldrig mere mistede mails

Office 365 kan mange ting. Brugervenlig backup og gendannelse af mail er ikke én af dem. Microsoft garantere oppetid, men ikke dokumenter. Når mails slettes - uanset om det er med vilje eller på grund af en forkert defineret oprydningsregel - går de tabt som var de lagret på egen server.

De arkivfunktioner, som er indbygget Office 365 gør det muligt at lagre mails til evig tid, men de er ikke designet til gendannelse i tilfælde af nedbrud og angreb. Funktionerne er svære at anvende - også fordi de skal kodes og administreres med Microsoft PowerShell.

Vores Office 365 Backup og Restore tjeneste leverer al den mailbackup, som Microsoft ikke leverer, men som virksomheder og forretninger behøver for altid at være helt tæt på og mest opdaterede i relation til kunder, leverandører, myndigheder, partnere og alle de andre interessenter, som forventer professionel sagsbehandling og kommunikation.

Mailbackup

Køb driftssupport og sæt fokus på forretningsudvikling

Fejlretning og driftssikring af infrastruktur og digitale arbejdspladser tager tid - og griber ofte forstyrrende ind midt i andre og strategiske opgaver. Resultatet er hverken-eller. Hverken driften eller forretningen få den fokus, som kræves for at levere effektiv IT.

Vores konsulenter møder hos jer med al deres erfaring og med løftet om, altid at være klædt på til at fejlrette og driftssikre både infrastruktur og digital arbejdspladser. Og så er der ca. 60 % at spare på timeprisen

Brugersupport online

Overlad brugersupport til dem, som gerne vil

Vores team af online brugersupportere består af folk, der gerne vil hjælpe og er gode til det. De ved, hvad vi taler om, og har evnen til at lytte og løse hurtigere og mere effektivt.

Når I køber brugersupport fra os får I sikkerhed for, at tiden bliver brugt mest effektivt, og prisstrukturen er enkel.

Brugersupport onsite
Managed Services
Slider